23948sdkhjf

Mobilepay-direktør: Det har været en fantastisk sommer

2021 er indtil videre gået strålende for betalingstjenesten Mobilepay.

Hvor Mobilepay i lang tid har været dominerende, når det kommer til overførsler mellem privatpersoner, så er der nu kommet godt gang i erhvervstransaktionerne.

Der er en stigning i erhvervstransaktioner for både onlinehandel og i de fysiske butikker, og samlet løber det sig op i en vækst i antal transaktioner på 45 procent sammenlignet med i fjor. Det skriver Børsen.

Rekorder i sommermånederne

Det er især her i sommermånederne, at Mobilepay har kunnet se en stor forskel.

Både i juni og juli måned er der sat rekorder i antal transaktioner. I juni skiftede pengene hænder 38,8 millioner gange, mens tallet i juli var 36 millioner. Det løber op i beløb på henholdsvis 13,9 mia. og 13,5 mia.

Især for juli måned er det lidt usædvanligt, idet måneden plejer at være relativt stille for Mobilepay. Claus Bunkenborg, administrerende direktør, mener dog, at der er en god forklaring.

- Samfundet er åbnet, og danskerne er kommet ud igen. Der er en masse ting, man skal have indhentet, en masse mennesker, man skal se og en masse aktiviteter at gå til, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082